Hov, du tabte noget … i din egen natur?

Af Marina Aagaard, MFT

Naturen er skøn. Naturen – lys, luft, vand, planter, dyr – giver os liv.
Naturoplevelser er gratis wellness og naturen tilhører os allesammen.

Derfor er det ærgerligt og uforståeligt, at hver gang man er på landet, i skoven eller ved stranden, ligger der skrald, ikke bare lidt, men meget …

Og nej, det er nok ikke tabt, men smidt.
På trods af at der inden for rimelig afstand er skraldespande.
Alternativt er det ikke vanvittig svært at tage emballage eller skrald med sig tilbage.

Pas på naturen. What’s in it for me?
Alle, inklusive en selv, skal leve i/med svineriet.
Alle går glip af goder, fordi kommunen bruger pengene til oprydning.

De mange millioner, som kommunerne årligt bruger til oprydning og fjernelse af skidt kunne gå til andre bedre områder for eksempelvis sundhed og fritid …

I øjeblikket er der i medierne øget fokus på, at verdenshavene nu indeholder plastik-partikler (ikke meget i Danmark, men noget). En truende katastrofe for økosystemet, dyr og mennesker.

Vi er allesammen nødt til at hjælpes ad med at rydde op og stoppe miljø-svin-eriet fremadrettet.

Indrømmet: Da jeg var yngre, smed jeg selv af og til æbleskrog og bananskræller i rabatten i den tro, at organisk affald hurtigt forsvinder: Da jeg opdagede, at det ikke er altid tilfældet, holdt det op … Som et nyere tiltag ikke af lyst, men nødvendighed, samler jeg nu tit skrald op og tager det med hen til skraldespanden -“walk the talk” – på ture ved stranden eller i skoven, fordi utroligt mange smider metaldåser eller plastik der? Det er grimt at se på, farligt for dyr (og mennesker) og miljøsvineri, der gør noget (det tager 50-500 år for plast at nedbrydes).

“Hvad der ligger der? En Red Bull dåse og en tom pakke smøger, lige det jeg har brug for på min løbetur … not”.